10 facts om dit syn

Bliv klogere på dit syn – Her er 10 facts du måske ikke vidste om dit syn.

 

1. Alderssyn begynder typisk fra man har rundet de 40 år.

Presbyopi, også kendt som alderssyn eller gammelmandssyn, er en naturlig del af aldringsprocessen og begynder typisk engang efter 40 års alderen. Alderssynet gør at man ser dårligere på kort afstand. Det bliver sværere at stille skarpt og fokusere på detaljer, som er tæt på, da synet bliver mere sløret. Man ser som regel at folk fra 40 år og op, oftest har et eller flere par læsebriller liggende forskellige steder, eksempelvis på natbordet, i bilen og ved computeren.  Det er praktisk at have læsebrillerne inden for rækkevidde, når man tit oplever problemer med at læse bogstaverne i en avis eller en besked på sin telefon.

 

2. Med alderen får man sværere ved at stille skarpt.

Som barn eller ung er øjets linse blød og smidig, men med alderen mister linsen sin elasticitet og dermed evnen til at krumme sig. Det dårligere syn skyldes, at linsen bliver stivere og mere flad og derved får man sværere ved at stille skarpt på ting, som man ser på kort afstand. De fleste i 40’erne og opad kender følelsen af, at skulle holde en bog ud i strakt arm for at kunne læse ordene. Når man har problemer med at se og læse ting, der er tæt på, er man langsynet.

 

3. Alderssyn kan korrigeres med en læsebrille.

Stort set alle i 40’erne og op, vil på et tidspunkt få brug for læsebriller eller en anden type synskorrektion. Den nemmeste og billigste løsning i forhold til at korrigere alderssyn er at bruge læsebriller, som nemt kan købes uden at skulle til konsultation hos en optiker. For langt de fleste fungerer det fint med et par læsebriller, når de første tegn på alderssyn viser sig. Efterhånden som synet og behovet langsomt ændrer sig med alderen, kan man ligeledes gå op i styrke.

 

4. Den forkerte styrke ødelægger ikke øjnene.

Det er en udbredt skrøne at ens syn bliver dårligere af at man bruger briller eller bruger en forkert styrke. Det eneste der kan ske, hvis styrken ikke er helt korrekt er, at man kan opleve at se dårligere, blive svimmel, træt eller måske få hovedpine, men det svækker ikke synet og forårsager heller ikke skader på dine øjne på længere sigt.

 

5. Alderssyn i forhold til brug af kontaktlinser.

Man kan sagtens bruge kontaktlinser og læsebriller på samme tid. Mange mennesker, der i forvejen bruger kontaktlinser og som får alderssyn, vælger at bruge begge dele på samme tid, for at korrigere for flere typer synsfejl på en gang. Læsebriller hjælper ift. læsning, mens kontaktlinser er til for at forbedre nærsynethed.

 

6. Forskellige afstande kræver nogle gange forskellige styrker.

Nogle gange kan det være rart at have flere par læsebriller med forskellige styrker til forskellige formål og afstande. Når man eksempelvis sidder foran computeren med en afstand på ca. 60 cm, passer det fint at bruge en styrke på +1, mens man måske skal bruge +1,5, når man lægger i sengen med sin bog tæt på næsen med en afstand på ca. 30 cm.

 

7. Blue Light fra digitale skærme kan være skadeligt for dine øjne.

Computere, tablets, smartphones og andre digitale skærme udsender blåt lys i store mængder. Mange tænker ikke over at de mange timer hver dag foran skærmene, kan være skadeligt for vores øjne og have en negativ påvirkning i form af dårlig søvn, tørre øjne eller hovedpine. Alle vores Readers læsebriller har anti-blue light linser, som beskytter dine øjne ved at filtrere og blokere de blå lysstråler, der udsendes fra skærmene. Vores Readers fungerer således også som skærmbriller og fås med eller uden styrke (0 til +3). Se alle vores Blue Light Readers her.


8. En solbrille med læsefelt kan være rar i solen.

Med vores Readers solbriller med læsefelt, kan man både læse og se skarpt på lang afstand samtidig med at man har brug for at beskytte sine øjne mod solen. Det er super praktisk når man eksempelvis er på stranden og gerne vil læse en god bog, men samtidig skal holde øje med sine børn i vandkanten. Vores Readers solbriller har et lille læsefelt med styrke i den nederste del af brilleglasset, mens den øverste del af glasset er uden styrke og fungerer som almindelige solbriller. Hele glasset er naturligvis udstyret med 100% UV-beskyttelse, så øjnene ikke tager skade af de farlige UV-stråler. Solbrillerne fås både med og uden læsefelt (0 til +3). Se alle vores Readers solbriller her.

 

9. Nogle mennesker har brug for forskellige styrker til hvert øje.

Hvis du oplever vedvarende hovedpine ved brug af færdige læsebriller eller hvis du føler at dit ene øje ser dårligere end det andet, anbefaler vi at du går til en optiker, for at få lavet en individuelt tilpasset læsebrille.

 

10. Når læsebriller ikke længere er nok. 

Readers Copenhagen laver læsebriller med styrker fra 0 og op til +3. Har man brug for mere end +3, har man typisk brug for afstandsbriller. Nogle vælger at anskaffe sig to forskellige par briller, så man både har en læsebrille og en almindelig brille til at se langt. Andre vælger at gå til sin optiker for at få lavet en brille med glidende overgang. En brille med glidende overgang har forskellige styrker i det enkelte glas, afhængig af, hvor i glasset man kigger igennem. Således kan man bruge den samme brille til at se skarpt på både afstand og på nært hold.